torsdag den 9. februar 2012

Jeg snor mig gerne om din lillefinger.

Her er så stille. Måske burde tomrummet fyldes med ord igen, selvom det har stået meget stille på disse kanter. Men sådan går det til.
Sidste år var på mange måder et år, hvor jeg fik oplevelser, som jeg aldrig kunne have drømt om. Jeg var "fotograf" for Turboweekend, solgte merchandise for Thomas Dybdahl (Tak Mads), fik oplevet Entakt for første og sidste gang, afsluttede folkeskolen og startede på gymnasiet - blandt meget andet nævneværdigt.

Uden tvivl vil én af de største oplevelser i 2012 blive Rammstein koncerten i Forum om 12 dage. Jeg har glædet mig så, så, så, så ubeskriveligt længe og jeg kan stadig ikke forstå, at jeg skal være en del af en skare på 10.000 mennesker foran disse tyske mastodonter!

Selvom jeg har et helt nyt år at se frem til, så føles det dog lidt som om, at jeg er gået i tomgang. Det eneste, jeg har i hovedet er aflyste moduler og ferie/weekend... På den ene side er det hårdt, men på den anden side er det også med til at holde modet oppe, selvom afleveringerne hober sig op.

0 kommentarer:

Send en kommentar